Klima-lavbundsprojekter

Her kan du få status på klima-lavbundsprojekter og læse om ordningen generelt.

Klima-lavbundsprojekter

Klima-lavbundsprojekter handler om at tage kulstofholdige landbrugsjorder ud af drift og hæve vandstanden på arealerne for at reducere landbrugets udledning af CO2 og andre klimagasser.

Selvom de kulstofrige lavbundsjorder kun udgør 7 % af det samlede landbrugsareal i Danmark, står de for over halvdelen af den samlede udledning af klimagasser ved dyrkning af jord. Klimaeffekten ved at vådlægge og genoprette disse arealer giver derfor en hurtig reduktion. Samtidig kan indsatsen understøtte andre hensyn, særligt i forhold til natur, miljø og klimatilpasning samt friluftslivets adgang til naturområderne.

Indsatsen med klima-lavbundsprojekter er med til at understøtte målet om at reducere Danmarks udledningen af skadelige drivhusgasser med 70 % frem mod 2030. Hedensted Kommune har i klimaplanen en målsætning om at udtage 500 hektar lavbundsjord inden 2030.  

Samarbejde med lokale og organisationer

Fra 2023 vil Hedensted Kommune sætte gang i en række klima-lavbundsprojekter i hele kommunen i samarbejde med lodsejere, grønne organisationer og landbrugets organisationer. Lokale lodsejere, der har en idé til et af projekterne, kan kontakte Hedensted Kommune for at høre mere om mulighederne.

De nye klima-lavbundprojekter er en indsats for klima ligesom den eksisterende lavbundsordning, der blev indført i 2014. Til forskel fra denne er der her muligheder for at understøtte andre hensyn og dermed skabe mere helhedsorienterede projekter.

Klimaeffekt

Klimaeffekten i projekterne opstår, når dræning og jordbearbejdning ophører på de tørveholdige jorder. Når vandstanden hæves, og der ikke længere sker nogen dyrkning, tilføres jorden mindre ilt, og nedbrydningen af jordens kulstofindhold sker langsommere eller ophører helt. En tørveholdig jord består af dødt plantemateriale, som kun er delvist nedbrudt pga. den manglende adgang til ilt. Det er en tilstand, der typisk opstår i naturligt våde naturtyper som moser og enge.

Natur, miljø, klimatilpasning og friluftsliv

Synergieffekterne med natur, miljø, klimatilpasning og friluftsliv vil være forskellige fra projekt til projekt. Eksempelvis vil den for naturen afhænge af, i hvilken grad der kan skabes sammenhæng til eller mellem naturområder og levesteder for forskellige arter og hvor stor kulturpåvirkning (dræning, gødskning, sprøjtning, udjævning mv.), der tidligere har været på arealerne.

Arealmæssigt skal hvert projekt dække et sammenhængende området på mindst 10 hektar, men det forventes, at Naturstyrelsens klima-lavbundsprojekter ofte bliver meget større. Projekterne finansieres af nationale midler.