Gå til hovedindhold

Grøn Pulje

På denne side kan du læse mere om Grøn Pulje, blandt andet retningslinjer og eventuelle åbne ansøgningsrunder.

Vindmølle m. blade

Indhold

    Midler i grøn pulje kan søges og anvendes til gavn for naboer til energianlæg og til gavn for lokalsamfundet generelt. Midlerne i grøn pulje kan anvendes til mange forskellige formål, herunder grønne tiltag, landskabelige, rekreative eller kulturelle formål etc.

    Opstillere af vedvarende energianlæg indbetaler midler til puljen i forbindelse med igangsætning af energianlæggene.

    Retningslinjerne for grøn pulje i Hedensted Kommune kan du læse i kommunens administrationsgrundlag for grøn pulje. 

    Ved åbne ansøgningsrunder til grøn pulje, vil du nedenfor på denne side kunne finde yderligere oplysninger.

    Læs mere om vedvarende energianlæg i Hedensted Kommune her.

    Hvornår kan man søge?

    Ansøgningsrunder for grøn puljemidler foretages løbende, i forbindelse med at opstillere
    indbetaler grøn pulje midler til kommunen. Opstiller skal indbetale midler til kommunen når et sol- eller vindanlæg sættes i drift, hvorefter kommunen skal oprette ansøgningsrunden. 

    Når der er en åben ansøgningsrunde, orienteres de nærmeste naboer og lokale borgerforeninger pr. brev. Der afholdes derudover borgermøder. Derudover informeres der om åbne ansøgningsrunder på Hedensted Kommunes hjemmeside, på kommunens sociale medier og via annoncer.

    Der ansøges til grøn pulje ved at sende et udfyldt ansøgningsskema til gronpulje@hedensted.dk

    Åbne ansøgningsrunder ville kunne ses nedenfor på denne side. 

    Hvem kan søge grøn pulje?

    Ansøgningsberettigede til grøn pulje er fortrinsvis foreninger og selvejende institutioner,
    som er beliggende i nærheden af vedvarende energianlæg, men enkeltpersoner, virksomheder, organisationer, mm. kan også søge til almennyttige formål.

    Ansøgningsberettigede defineres som:
    • Naboer inden for seks gange vindmøllehøjde.
    • Naboer inden for 200 meter fra et solcelleanlæg og et vandkraftværk.
    • Lokale i øvrigt i kommunen.

    Hedensted Kommune er ikke ansøgningsberettiget, og kan derfor ikke ansøge om midler.

    Hvad kan man søge til?

    Midlerne i grøn pulje kan anvendes til mange forskellige formål, herunder sociale og kulturelle tiltag, grønne tiltag, tiltag der bidrager til Hedensted Kommunes Klimaplan, rekreative formål, mm.

    Hedensted Kommune ser gerne, at projekter der ansøges om er, til gavn for en bred målgruppe. Eksempler på formål der kan ansøges om, kan være projekter der understøtter:
    • det sociale liv og lokale fællesskaber
    • klimatilpasningsprojekter 
    • kulturelle aktiviteter og tiltag
    • etablering eller istandsættelse af fællesfaciliteter, herunder energiforbedringer
    • mere natur og offentlig adgang hertil
    • kollektive energi-/varmeløsninger, f.eks. screening og rådgivningsbistand
    • biodiversitetsprojekter
    • deleordning af redskaber, udstyr, elcykler el.lign.

    Der kan desuden søges om midler til efterfølgende drift i forbindelse med et projekt.