Er du med til at gøre det "let at leve bæredygtigt her"?
I Hedensted Kommunes klimaplan har vi en ambition om, at det skal være ”let at leve bæredygtigt her”. Jeres engagement og initiativer gør en forskel og er med til at vi fælles skaber det bæredygtige liv.

I Hedensted Kommune arbejder vi løbende på, at det skal være let at leve bæredygtigt her. I Klimateamet gør vi bl.a. dette i vores arbejde med skovrejsning, klima-lavbundsprojekter, omstilling til en grønnere energisektor, samt ved at kigge indad på kommunen som arbejdsplads.
Det at skabe et bæredygtig liv er dog ikke en opgave, nogen af os kan løfte alene. Det kræver, at vi engagerer os i fællesskab og det har vi heldigvis flere gode eksempler på frivillige kræfter, der gør her i kommunen.
Mangler du inspiration til hvordan du også kan hjælpe med at gøre det let at leve bæredygtigt her?
I efteråret 2025 har Hedensted Kommunes Klimaråd skabt en kampagne, der netop viser nogle af de frivillige kræfter til inspiration for dig, der også ønsker at gøre en forskel.
På byrumsstandere på tværs af kommunen, her på hjemmesiden og på Hedensted Kommunes sociale medier kan du finde information om 6 initiativer, der alle på hver deres måde bidrager til at det er let at leve bæredygtigt her.
Har du en idé til et bæredygtigt initiativ, men mangler hjælper til at finde et lokale, hvordan man søger funding, eller bare til at udbrede kendskabet? Så tag endelige fat i os, så vi kan forsøge at hjælpe dig videre – send os en mail på klima@hedensted.dk. Tag også gerne fat i os, hvis du har et initiativ, du gerne vil fremhæve til fremtidige kampagner.
Hvis du allerede har et godt initiativ i gang i fællesskab med andre, kan du også overveje at nominere det til dette års Initiativpris fra Klimarådet, der netop hylder de lokale, bæredygtige initiativer i Hedensted Kommune.
Læs mere om Initiativprisen her
Herunder kan du se de plakater, der også hænger i byrummet i Hedensted.
Hvis du vil vide mere om Green Teams se her
Hvis du vil vide mere om Y's Men's Club se her
Hvis du vil vide mere om Mangfoldighedshaven se her, og hvis du vil vide mere om Uldum Fællesråd, der står bag projektet se her
Hvis du vil vide mere om Repair Café Stouby se her
Hvis du vil vide mere om direkte genbrug på Remmerslund Genbrugsstation se her





