Samkørsel i Tørring Administrationshus
Vi har fokus på samkørsel i Tørring administrationshus for at øge samkørslen blandt kolleger og indsamle viden om samkørsel
I Tørring administrationshus har vi fokus på samkørsel. Det har vi både for at øge samkørslen blandt medarbejderne og for at indsamle viden til Klimasekretariatets videre arbejde med samkørsel i hele kommunen.
Samkørsel kan både være til/fra arbejde og til/fra møder. Der kan være tale om faste køreaftaler, eller gang til gang aftaler om samkørsel efter behov og mulighed.
Hvorfor samkørsel?
- En benzindrevet bil udleder 129 gram CO2 pr. kørte kilometer.
- Ved at køre sammen sparer vi CO2, penge og benzin.
- Samkørsel er en god mulighed for at lære kollegaer bedre at kende.
Vil du selv bidrage til mere samkørsel?
- Pendler du? Tjek med dine kollegaer, om nogen skal samme vej.
- Download en samkørselsapp, så du både kan tilbyde lifts eller booke dit eget lift
- Kører du dine børn eller dig selv til fritidsaktiviteter? Undersøg om andre vil være med i en fælles kørselsordning - eller tag cyklen.
- Det er en god idé at skrive, hvor du kører hen, når du booker en kommunal bil. Så giver du dine kolleger mulighed for at tage med.